10. okt. 2010
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie har fundet sin plads

Sammen med prins Joachim besøgte prinsesse Marie Syddansk Universitet i Odense, da der blev afholdt den traditionsrige årsfest.
Sammen med prins Joachim besøgte prinsesse Marie Syddansk Universitet i Odense, da der blev afholdt den traditionsrige årsfest.
Foto: Alex Tran
Prinsesse Marie har fundet sin plads i livet. Hun er hustru og mor. Men frem for alt er hun prinsesse af Danmark. En titel, hun tager ganske alvorligt, og som hun forsøger at udfylde på bedste vis.

Gang på gang viser hun sig som en god støtte for sin mand, prins Joachim, men lige så mange gange som en selvstændig kvinde, der har fundet sin plads i den royale familie.

Til den traditionsrige årsfest på Syddansk Universitet i Odense kastede prins Joachim og prinsesse Marie, som æresgæster, glans over aftenen, og de lyttede interesseret, mens rektor Jens Oddershede udnævnte æresdoktorer til universitetet.

Marie indledte for et par år siden et samarbejde med universitet og sendte dermed et tydeligt signal til sin egen region om, at Syddanmark kunne regne med Danmarks nye prinsesse.

Derfor er hun flittig gæst på universitetet. For nylig holdt hun en meget personlig tale til de nye udenlandske studerende. Hun har selv studeret i udlandet og kender til de glæder og sorger, der er forbundet med sådan et ophold.

At prinsessen har fundet sin rette hylde, hersker der ingen tvivl om - men man skal nok ikke regne med at se Marie på skolebænken igen.

- Nej. Jeg elsker universitetsmiljøet og synes, de har mange spændende ting at byde på ved Syddansk Universitet. Men jeg er færdig med selv at studere, fortalte prinsessen, inden turen igen gik hjem til egnen omkring Møgeltønder

Læs mere om: