8. sep. 2025
Af Luise Marie Bekker

Prinsesse Marie i Chicago: Pludselig dukkede en dansk kæmpestjerne op

Prinsesse Marie indviede en ny fløj på The Danish Home.
Prinsesse Marie indviede en ny fløj på The Danish Home.
Foto: Zahra Khadir, Udenrigsministeriet
En dansk sangerinde sang, da prinsesse Marie indviede en ny fløj på The Danish Home i Chicago.

Prinsesse Marie besøgte lørdag Chicago, hvor hun indviede en ny fløj i The Danish Home.

Abonnement på BILLED-BLADET

Her klippede hun snoren, holdt tale og talte med beboerne på stedet.

Og så hørte hun smukke udgaver af både den amerikanske og den danske nationalsang, sunget af en dansker, der har klaret sig usædvanligt godt i det store udland.

Prisvindende sangerinde

Nemlig punjabisangerinden Anita Lerche.

Anita deltog i dansk Melodi Grand Prix i 2001 med sangen "Mit Hjerte det banker", og efter en rejse i Indien udgav hun sit første punjabialbum i 2006.

Efterfølgende har hun høstet enorm international anerkendelse for sin musik og vundet mange, mange priser, særligt i østen.

For sit nyeste album "Songs from the Kingdom of Denmark" fra 2024 blev hun blandt andet nomineret til prisen World Artist of the Year ved The Josie Music Awards, og hun vandt prisen Best Vocalist ved InterContinental Music Awards.

Anita Lercha sang også flere sange fra det seneste album som afslutning på arrangementet på The Danish Home i Chicago.

Sådan så det ud:

Anita Lerche.
Anita Lerche.
Foto: Zahra Khadir, Udenrigsministeriet

Mere om: