Torsdag, 23. maj 2013 - af Lisbeth Grube

Prinsesse Marie i samme kjole som Susanne Bier

Prinsesse Marie og Susanne Bier i ens kjole
Prinsesse Marie og Susanne Bier i ens kjole
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
De to chikke kvinder er faldet for præcis samme danske design.

De er begge smukke brunetter – og deler samme smag, når det gælder mode. Da prinsesse Marie onsdag uddelte priser hos Aidsfondet i København, var hun klædt i en yndig sommerkjole fra den danske designer Elise Gug. Præcis samme kjole med grafisk print bar filminstruktør Susanne Bier, da hun i sidste måned var til premiere på musicalen ”Shrek”.

Begge kvinder havde valgt at matche kjolen med nude-farvede stiletter – og selv om prinsesse Marie og Susanne Bier er vidt forskellige typer, og aldersforskellen på dem er 16 år, så de begge dejlige ud i deres danske dress.

Kjolen er i butikkerne netop nu og koster 4.599 kroner.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden