25. sep. 2014
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie indtog New York

Prinsesse Marie i New York med den danske konsul Jarl Frijs-Madsen og hans hustru Christina Djurhuus.
Prinsesse Marie i New York med den danske konsul Jarl Frijs-Madsen og hans hustru Christina Djurhuus.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
New York er langt fra fremmed for prinsesse Marie, som i går ankom til "The big apple".

BILLED-BLADET i New York

Prinsesse Marie indledte onsdag aften sit besøg i New York med en reception hos den danske konsul Jarl Frijs-Madsen og hans hustru Christina Djurhuus.

Parrets residens er beliggende i New Yorks finansdistrikt i USA's højeste beboelsesbygning, og fra penthouse-lejligheden på 76. etage kunne prinsesse Marie betragte byen, som hun selv boede i i en årrække.

Blandt receptionsgæsterne var den danske arkitekt Bjarke Ingels og andre fremtrædende erhvervsfolk fra Danmark, her i blandt ledere fra Novo Nordisk, Vestas, og LEGO.

Aftenen indledte et tre dages besøg, hvor hovedformålet for prinsesse Marie er hendes deltagelse i autismekongressen "Seventh Annual World Focus on Autism".

Efter diverse taler blev der serveret en stående buffet, som naturligvis var med et nordisk tema.

Det var den tidligere Noma-kok Mads Refslund, som stod for maden. Han er nu chefkok på newyorker-restauranten Acme, som i fredags havde Hillary Clinton som gæst.

Læs mere om: