1. sep. 2015
Af af Dorte Quist
Prinsesse Marie indvier aktivitetsområde for børn med autisme
Prinsesse Marie omgivet af børn i Aarhus.
Martin Høien / BILLED-BLADET
Prinsesse Marie fulgte undervisningen i flere af klasserne på Langagerskolen i Viby J. ved Aarhus, hvor hun samtidig indviede et særligt aktivitetsområde.
Prinsesse Marie indviede i formiddag det nye udendørs aktivitetsområde på Langagerskolen for børn med autisme og svær ADHD i Viby J. ved Aarhus.
Prinsesse Marie, der er protektor for Landsforeningen Autisme, var rundt og følge undervisningen både i de små og de store klasser, før hun klippede snoren over til det 3,5 million dyre aktivitetsområde udenfor skolen.
Det nye område giver skolens 157 elever mulighed for at få undervisning i rammer, der er indrettet til at understøtte deres behov for mindre stressede omgivelser.
Undervejs i besøget kom mange af eleverne hen til den kongelige besøgende for at hilse på og få en lille snak.
VIDEO: Prinsesse Marie tog roret