7. nov. 2008
Af af Jan Bergman
Prinsesse Marie, Marokko og Legoklodserne
Det bliver en ny udfordring for prins Joachims smukke kone, når prinsesse Marie på mandag rejser til Marokko, som repræsentant for det danske kongehus.
Foto: Lars H. Laursen
Nu kommer prinsesse Marie endelig af sted til Afrika, når hun på mandag besøger Marokko.
På mandag rejser prinsesse Marie til Marokko på hendes første officielle opgave, for det danske kongehus i udlandet.
Turen var oprindeligt planlagt til slutningen af oktober, men da det marokkanske hof ikke havde tid i kalenderen, blev prinsesse Maries besøg i det nordvestafrikanske land udskudt.
Prinsesse Marie tager af sted uden prins Joachim, men medbringer til gengæld en gave på intet mindre end 3.500 kasser Lego, fra Lego Charity Fond.
På tirsdag er det så planen, at prinsesse Marie skal overrække den fornemme legetøjs-gave, ved en ceremoni på et børnehjem i hovedstaden Rabat.
Således ser julen ud til at komme tidligt i år, når de mange Legoklodser bliver fordelt ud til flere børnehjem rundt om i landet.