Prinsesse Marie og Joachim gik glip af lille Henriks første skridt
- Mens vi sad i flyet på vej til Brasilien, tog vores søn de første skridt hjemme i Danmark, fortæller Marie, som naturligvis var skuffet over ikke at være til stede.
- Vi har en meget sød barnepige, som straks sendte os et videoklip af hans første skridt, og han er bare så sød, smilede prinsessen, da hun fortalte BILLED-BLADET om de første trin, der både glippede for mor og far.
Parret har endnu nogle dage inden de ved eget selvsyn ser lilleprinsen gå rundt på Schackenborg.
Kan prins Henrik selv kommer til telefonen, når De er på rejse?
- Nej, han taler ikke så meget endnu. Han har sagt "Mamma", men vi taler jo både dansk og fransk til ham, så det er lidt svært endnu, men det kommer.
Herunder kan du se en billedserie fra torvet i Cahors fra i sommers, hvor lille prins Henrik bliver fotograferet for første gang, mens han går med støtte fra sin mor.