Prinsesse Marie og prins Joachim åbner Bakken
Prins Joachim og prinsesse Marie er klar til at åbne Korsbæk på Bakken torsdag den 30. marts.
– Det er fantastisk for byen. Vi er glade for den opbakning, siger Korsbæk på Bakkens grundlægger Torben 'Træsko' Petersen. Det officielle besøg vil også inkludere en tur i rutsjebanen og en rundtur på Bakken, når den åbner for endnu en sæson.
Rundturen slutter på Postgaarden
Tidligere har prins Joachim og prinsesse Marie været på en kort visit i familien Varnæs' stue sammen med prins Henrik. Det skete inden en forestilling i Cirkusrevyen i 2015.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Denne gang skal prins Joachim og prinsesse Marie have hele rundturen i den kendte og elskede "Matador"-by - fra Lauras køkken og Skjerns Magasin til de slutter ved en reception på Postgaarden.
- Prins Joachim og prinsesse Marie har været i Korsbæk sammen med prins Henrik. Dengang blev prins Henrik barberet i vores lille salon. Det var ”skægt”, siger Torben 'Træsko' Petersen, der skal tage imod den kongelige familie i Korsbæk.
Rundtur i hestevogn
Prins Joachim og prinsesse Marie begynder dagen med at åbne den røde port. Derefter vil de blive transporteret omkring på Bakken i hestevogn sammen med direktør Nils-Erik Winther.
SE VIDEO: Prinsesse Athena og prins Henrik fortæller om sjov dag med far
- Vi er kun glade for den opbakning, der udvises os fra hele Danmark, også når den begynder helt oppe i toppen, i kongehuset, siger Torben 'Træsko' om udsigten til det royale besøg.