15. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Prinsesse Marie og prins Joachim ankom med børnene: Se deres flotte gallalooks

Prinsesse Marie og prins Joachim.
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Marie og prins Joachim havde børnene med til prins Christians 18-års fødselsdagsfest.

De fine rober er fundet frem søndag aften, hvor der holdes gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af prins Christians 18-års fødselsdag.

Blandt gæsterne er en lang række kongelige, blandt andre prins Joachim og prinsesse Marie.

De har taget turen fra Washington D.C. sammen med deres to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena, for at fejre prins Christian.

De ankom sammen med prins Joachims 21-årige søn prins Felix til gallataflet omkring kl. 17.

Prins Joachim var i uniform, mens prinsesse Marie bar en smuk, lyserød kreation med et asymmetrisk snit, der var dekoreret med blomster i samme nuance.

Parrets datter, 11-årige komtesse Athena, matchede sin mor og så fin ud i en lyserød pailletkjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-15/_hjp1047_preview_0.jpg
Foto: Hanne Juul

Komtesse Athena havde opsat hår, imens prinsesse Marie havde valgt at have løst hår i dagens anledning.

Hendes brødre, grev Felix og grev Henrik, så også flotte ud i kjole og hvidt. Felix bar en hvid butterfly, mens Henriks var sort.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-15/_han2252_preview_0.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: