
Prinsesse Marie om det mest rørende øjeblik i sit liv: Jeg græder stadigvæk, når jeg tænker på det

Prinsesse Marie bor sammen med familien i Washington D.C. i USA, men i januar var prinsessen i Danmark, hvor hun havde god tid til at møde BILLED-BLADET.
I 50-års interviewet, som vi lavede på Amalienborg i Christian VIII’s Palæ, blev der talt om meget, og vi spurgte blandt andet prinsesse Marie om, hvilket øjeblik, der har rørt hende mest gennem årene.
Prinsesse Marie behøvede overhovedet ikke fundere over noget som helst, før hun svarede på både dansk og lidt fransk.

Prinsesse Marie sagde “Oh là lá!”
Med det samme lød det fra hende til BILLED-BLADETs udsendte, at et helt specielt øjeblik har rørt hende mere end noget andet:
-...åh, helt klart da jeg kom ind sammen med min far i Møgeltønder Kirke. Oh là lá! Jeg grræder stadigvæk, når jeg tænker på det!

For prinsesse Marie er det ene øjeblik, som har rørt hende allermest altså, da hun med sin far, Alain Cavallier, trådte ind i kirken i Sønderjylland den 24. Maj 2008 og blev gift med prins Joachim.



