15. nov. 2015
Af af Henrik Salling

Prinsesse Marie på besøg i Odense

Prinsesse Marie.
Prinsesse Marie.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Få timer før terrorangrebene i Paris, var prinsesse Marie på besøg i Odense. Her var hun med til at markere en ny hjemmeside for udlændinge, der arbejder i Danmark.

Prinsesse Marie ved særdeles meget om at arbejde i udlandet. Hun er født i Frankrig, men har både arbejdet i USA og Schweiz.

Derfor var hun en selvskreven gæst, da Odense by kunne præsentere International Community Odense. Et fællesskab for udlændinge, som arbejder i Danmark. Såkaldte expats.

Det foregik på spillestedet Posten i midten af byen og festlighederne markerede tillige en helt ny hjemmeside, hvor folk fra udlandet kan søge oplysninger og fællesskaber i deres nye land og ikke mindst i deres nye by.

Velkendte ansigter for prinsesse Marie

Foruden prinsessen var der inviteret 500 gæster, og der spredte sig straks en international stemning, da de mange forskellige nationaliteter blandede sig med hinanden.

Prinsessen har et indgående samarbejde med Syddansk Universitet i Odense, og derfor var der for prinsessen flere velkendte ansigter blandt de indbudte. Sammen med rådmand Steen Møller fjernede hun den store sløjfe og markerede derved, at hjemmesiden var i luften.

Herefter blev der budt på buffet og underholdning fra scenen.

Læs mere om: