13. mar. 2010
Af af Trine Larsen
Prinsesse Marie savnede lille Henrik i Mexico
Prinsesse Marie
Foto: Hanne Juul
Prinseparret lod deres lille søn blive hjemme under besøget i Mexico og savnet var stort.
Prins Joachim og prinsesse Marie har ikke haft lille prins Henrik med på deres ugelange rejse til Mexico.
Prinseparret besluttede, at rejsen og det tætpakkede officielle program var for strabadserende for den lille prins og valgte derfor at tage alene af sted og efterlade den lille prins hjemme i Danmark.
BILLED-BLADETs Trine Larsen fik en snak om savnet, da hun mødte Marie i Mexico.
- Jeg savner ham rigtig meget. Det er bare så svært for mig at være væk fra ham. Det har jeg aldrig prøvet før. Det er første gang, at vi er væk fra hinanden så længe, så det er meget hårdt for mig at undvære ham, og jeg tænker selvfølgelig meget på ham og ringer ofte hjem for at høre, hvordan han har det, fortæller prinsesse Marie ærligt og lidt berørt.