2. jun. 2012
Af af Trine Larsen

Prinsesse Marie uddelte Aids-priser

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie overrækker prisen gik Erhvervsprisen til smørrebrødsdronningen Ida Davidsen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
BILLED-BLADET var med, da prinsesse Marie her til eftermiddag overrakte hele fire priser som protektor for Aids-fonden.

Prinsesse Marie, der er blevet protektor for Aids-fonden, uddelte fredag eftermiddag fire fornemme priser i Aids-fondens nye hovedsæde i Vestergade i København.

Prinsessen blev modtaget af fondens præsident, skuespilleren Susse Wold, der dels bød prinsessen velkommen, dels ønskede tillykke med datteren.

- Sidst vi mødtes lå hun jo derinde, sagde Susse Wold og pegede på prinsessens mave.

- Ha ja, det er rigtigt. Men nu er hun i høj grad kommet ud, smilede prinsesse Marie inden de sammen gik ind for at uddele de fire fornemme priser, der ud over æren og et synligt bevis, også er en check på 10.000 kroner.

Forskningsprisen 2012 gik til læge og forsker Nina Friis-Møller der er en af de førende forskere i hiv herhjemme.

SE OGSÅ: Billeder - kongelige gæster til prinsessedåben

Informationsprisen gik til Soroptimisterne, en verdensomspændende kvindeorganisation, der engagerer sig dybt i menneskerettigheder og kvinders stilling verden over og som siden 2004 har været Aids-fondens samarbejdspartner.

Patientprisen fik Preben Bakbo Sloth, der er ambassadør for hiv-smittede og som gennem mange år har arbejdet frivilligt både i Danmark og udlandet.

Sidst gik Erhvervsprisen til smørrebrødsdronningen Ida Davidsen, der i mange år har støttet Aids-fondet og bakket op omkring arbejdet - altid bærende en Aids-sløjfe på sit revers. Som påmindelse om, at kampen mod sygdommen ikke er slut.

SE OGSÅ: Billeder - Mary og Marie i glade farver

Det var formentlig en ekstra glæde for prinsesse Marie, at overrække den ærefulde pris til Ida Davidsen, for den slagfærdige smørrebrødsdronning er svigermor til prinsesse Marie hofdame, Britt Siesbye.

Derfor fulgte der også et par kærlige, kongelige kindkys med, da prinsessen overrakte prisen til Ida Davidsen.

Læs mere om: