Søndag, 30. januar 2011 - af af Ken Richter

Prinsesse Maries hotel bliver forsinket

Prinsesse Marie

Prinsesse Marie

Foto: Lars H. Laursen
Selv om det i mere end et halvt år har været planlagt, at prinsesse Marie og prins Joachim vil udleje deres tidligere forvalterbolig på gården Røj, er åbningen nu forsinket.

- Vi er nødt til at udsætte åbningen en måned fra 1. februar til 1. marts, oplyser Torben Jersild fra Slotsferie Danmark i Middelfart, som står for udlejningen af de kongelige gemakker.

Forsinkelsen har den simple årsag, at ombygningen af boligen, hvor tidligere godsforvalter Søren Frederiksen boede med sin familie, ikke er blevet færdig. Derfor har prinsesse Marie heller ikke haft mulighed for at indrette den 600 kvadratmeter store bolig, hvor det er planen, at prinsessen vil bruge møbler fra Schackenborg Slot, der kan passe ind i boligen, der har plads til 12 personer.

Planen er så, at den flotte bygning skal fungere som en slags hotel- og konferencecenter. Prins Joachim udlejer i forvejen flere af bygningerne, som hører under slottet i Møgeltønder, men det er første gang, at udlejningen er målrettet ferie og konferencer. Andre slotsejere, der har nære forbindelser til den kongelige familie, har gennem flere år udlejet flere af deres herskabelige bygninger.

Det drejer sig om Egeskov Slot, Valdemars Slot, Tranekær Slot og Lerchenborg Slot.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden