2. maj. 2010
Af af Jan Bergman
Prinsesse Maries muntre bytur med Bendtner
Prinsesse Marie
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Prinsesse Marie havde tilsyneladende brug for en hyggelig aften i byen i venners lag, og fredag aften gik det så løs i det Københavnske natteliv.
Prinsesse Marie tog en friaften fra babystuen og lille prins Henrik, og sammen med vennerne Charlotte Sparre og Dennis Knudsen ankom hun ved 23-tiden til instedet A Porta på Kongens Nytorv, skriver MSN Starlounge.
Prins Joachim var ikke med i selskabet, der på A Porta løb ind i 22-årige Nicklas Bendtner, der ligeledes var i byen uden sin partner Caroline Fleming.
Meget tyder på, at prinsesse Marie har haft brug for en glad aften i byen, og selskabet hyggede sig da også indtil kl. 01.00, hvor prinsesse Marie blev fulgt over til sin bil, der holdt ved D'Angleterre, skriver MSN.
- Marie var flere gange på dansegulvet. Hun danser virkelig godt. Hun smilede og grinede meget. Hun så ud til have det rigtig sjovt, fortæller en af gæsterne til MSN.