10. jun. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Maries opgave i Paris udskudt: Det skal hun i stedet

Prinsesse Marie. 
Prinsesse Marie.
Foto: Kaspar Wenstrup
Der er flere ændringer i tirsdagens program for prinsesse Marie.

Tirsdag er prinsesse Marie i Paris, hvor hun om aftenen skulle have deltaget i genåbningen af Grand Palais og åbningen af udstillingen "Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines denoises".

Den opgave er dog nu blevet udskudt, da renoveringen af Grand Palais trækker ud, og udstillingshallen er endnu ikke klar til at blive genåbnet.

Men det udskudte programpunkt er bestemt ikke lige med, at prinsesse Maries kalender er tom.

Af den kongelige kalender fremgår det nu nemlig, at prinsesse Marie klokken 11 skal besøge to særlige steder i den franske hovedstad.

Prinsesse Marie besøger Danmarkshuset og Frederikskirken i Paris i anledning af de to institutioners 70-års jubilæum, oplyser kongehuset i kalenderen.

Det er to steder, som prinsesse Marie kender ualmindeligt godt, fra da hun sammen med prins Joachim, grev Henrik og komtesse Athena boede i Paris.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-10/20230518_JSU0582.jpg
Grev Henriks konfirmation i den danske kirke i Paris, Frederikskirken.
Foto: Jesper Sunesen

Da grev Henrik i 2023 blev konfirmeret, skete det nemlig i Frederikskirken, og efterfølgende blev der spist frokost i Danmarkshuset.

Mere om: