
Prinsesse Nathalie om forfærdelig hændelse i familien: Prægede far i mange år efter

Prinsesse Nathalie har givet et stort og flot fødselsdagsinterview til BILLED-BLADET i anledning af sin 50-års dag den 2. maj.
Her mindes hun blandt andet sin opvækst på Berleburg Slot, og genfortæller også en voldsom hændelse, der prægede hendes far i mange år efter.
Holdt lang pause
Prinsesse Nathalie har haft interessen for ridning og heste så længe, hun kan huske, og hun har redet sammen med både sin mor, prinsesse Benedikte, og sin far, prins Richard, der gik bort i 2017.
På et tidspunkt holdt hendes far dog en lang pause fra ridning, forklarer prinsesse Nathalie i interviewet.
- Da han blev gift med min mor, havde han en forfærdelig rideulykke i Dyrehaven til en Hubertusjagt, hvor hesten stejler og falder bagover på ham. Det var meget tæt på hans hjerte. Så han kunne faktisk have været død. Lungen punkterede, og nyren blev kvæstet, så han var sygemeldt i lang tid. Det var virkelig alvorligt. Derefter red han ikke i 15-20 år. På grund af den forskrækkelse, han fik, fortæller prinsessen.

Prins Richard genoptog på et tidspunkt ridningen igen for en periode.
- Men så havde min farmor en meget, meget sød trakehner-hoppe, som han begyndte at ride lidt på. Måske i 10 år, så holdt han op, fordi hesten blev for gammel, lyder det fra prinsesse Nathalie.


Du kan læse hele interviewet med prinsesse Nathalie i BILLED-BLADET i denne uge:
