4. apr. 2011
Af af Preben Petersen og Beredskabsstyrelsen

Prinsesse Marie uddanner sig: Marie vil redde liv

Prinsesse Marie
Prinsesse Marie øver sig i førstehjælp.
Foto: Beredskabstyrelsen
Se træningsbillederne af prinsesse Marie, der har meldt sig som frivillig redder i Beredskabsstyrelsen.

H.K.H. Prinsesse Marie gennemfører et uddannelsesforløb i Beredskabsstyrelsen, der blandt andet omfatter førstehjælp, brandslukning og redning. Uddannelsen foregår på styrelsens tekniske skole i Tinglev.

Prinsesse Marie har udtrykt interesse for redningsberedskabets opgaver med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Prinsessen har på den baggrund taget imod Beredskabsstyrelsens tilbud om at deltage i en introduktionsuddannelse sammen med ansatte fra styrelsen.

Efter endt uddannelsesforløb tilknyttes prinsesse Marie Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) under Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning.

- Det er en stor glæde for Beredskabsstyrelsen, at prinsesse Marie ønsker at være tilknyttet som frivillig i redningsberedskabet, siger underdirektør i Beredskabsstyrelsen Flemming Klokager.

- Prinsesse Maries engagement er med til at skabe positiv opmærksomhed om redningsberedskabet og det vigtige arbejde med at sikre det danske samfunds robusthed, som redningsberedskabet - og ikke mindst de frivillige - bidrager til, siger underdirektøren.

Læs mere om: