Prinsgemalen roser Røde Kors’ fokus på sårbare børn og unge
Prinsgemalen glædede sig over det store arbejde Røde Kors gør både i Danmark og ude i verden og fremhævede særligt repræsentantskabsmødets temadebat om sårbare børn og unge.
- Som far til to sønner og bedstefar til 8 børnebørn følger jeg i høj grad debatten om børn og unges velfærd og hvilke faktorer, der især gør, at nogle mistrives, savner kontakt med andre eller for eksempel er ensomme, fortalte prins Henrik under sin tale og uddybede:
- Det glæder mig derfor, at Røde Kors, hvis mange frivillige allerede i dag udfører et værdifuldt arbejde til gavn for børn og unge, vil drøfte, hvilke yderligere tiltag man kan sætte i gang for at hjælpe denne sårbare gruppe.
Røde Kors holder repræsentantskabsmøde hvert andet år og repræsenterer 25.000 frivillige i Danmark.
Røde Kors’ præsident, Susanne Larsen, blev genvalgt for en ny fireårig periode på mødet.