25. mar. 2022
Af Marianne Singer

Prøver igen: Prins Nikolai tilbage på boligmarkedet

Prins Nikolai. 
Prins Nikolai.
Foto: Hanne Juul
Efter en kort pause prøver prins Nikolai nu at sælge sin lejlighed i det indre København igen.

Efter en kort pause fra boligmarkedet er prins Prins Nikolai tilbage igen for at sælge sin lejlighed inde midt i København.

Det skriver boligmediet Boliga.dk

Det sker efter, at lejligheden blev forsøgt solgt i september sidste år og derefter blev taget af markedet, men kun i en lille måned.

Eksklusiv beliggenhed

Ifølge Boliga rummer prinsens lejlighed 70 kvadratmeter, som fordeler sig over flere etager i et byhus tæt på Søerne og Nørreport.

Udover den eksklusive beliggenhed byder ejerlejligheden også på noget så eftertragtet som en tagterrasse.

Samme pris

Prisen har ikke ændret sig - den matcher nemlig det gamle priskilt på 5.250.000 kroner, som var det, prinsens hjem sidst var udbudt til salg for.

Den fastlagte udbudspris kan omregnes til en kvadratmeterpris på 75.000 kroner og ligger således i den høje ende af det allerede dyre lejlighedsmarked i den eksklusive bydel: København K.

Ifølge Boliga.dks udbudstal koster en gennemsnitlig ejerlejlighedskvadratmeter i området nemlig 69.300 kroner i øjeblikket.

Købte den selv

Prins Nikolai købte selv lejligheden tilbage i 2019 for 4,1 millioner kroner og kan dermed glæde sig over, at en fortjeneste ved salg af lejligheden.

Prins Nikolai vendte i januar tilbage fra Paris, hvor han havde studeret et semester i forbindelse med sin uddannelse på Copenhagen Business School.

Tryk her for at se prins Nikolais lejlighed

Læs mere om: