15. aug. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Program for kongeparrets sommertogt afsløret: Denne dag skiller sig ud

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Jesper Sunesen
Én af dagene på kong Frederik og dronning Marys sommertogt skiller sig ud fra de andre!

Snart venter en af sommerens helt store kongelige begivenheder, når kong Frederik og dronning Mary drager på sommertogt rundt omkring i Danmark.

Abonnement på BILLED-BLADET

Besøgene finder sted fra 25.-28. august, hvor kongeskibet vil lægge til i fire forskellige kommuner på fire dage, og nu har kongehuset så offentliggjort det fulde overblik over dagene.

Sommertogtet indledes den 25. august i Frederikshavn Kommune, hvorefter kongeparret besøger Thisted Kommune den 26. august og Læsø Kommune den 27. august.

Årets sommertogt afsluttes med et besøg i Samsø Kommune den 28. august.

Men en af dagene skiller sig ud fra de andre – nemlig onsdagen på Læsø.

For denne dag er programmet væsentligt kortere end de andre tre dage!

Hvor kongeparret i både Frederikshavn Kommune, Thisted Kommune og Samsø Kommune har program til sent på eftermiddagen og afslutter dagen med en aftenreception ombord på Dannebrog, bliver det helt anderledes på Læsø!

Her afsluttes dagen i stedet med Afternoon Tea for indbudte gæster kl.15.30 på Dannebrog.

Alle dagene på kongeparrets sommertogt er desuden fyldt med spændende besøg og møder med både officielle repræsentanter og borgere fra de forskellige kommuner.

Mere om: