5. okt. 2020
Af Marianne Singer

Pudsigt sammentræf: Først var det Frederik så Mary

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. 
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Det sker sjældent, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary hver især hædrer samme person med en pris. En særlig ære, som erhversmanden Peer Leth oplevede med ti års mellemrum.

Det var en helt særlig oplevelse for erhversmanden Peer Leth, da han i sidste uge fik overrakt DI Prisen 2020 af kronprinsesse Mary under Dansk Industris topmøde i København.

https://imgix.billedbladet.dk/20200929_lhl8327_1.jpg
Peer Leth sammen med kronprinsesse Mary i Industriens Hus i sidste uge.
Foto: Hanne Juul

Præcis ti år forinden var han nemlig også blevet hædret af kronprins Frederik, der overrakte ham Byggeriets Miljøpris under den store byggevaremesse TUN Byg i Fredericia.

Et pudsigt sammentræf, som Peer Leth også nævnte overfor kronprinsesse Mary i Industriens Hus.

https://imgix.billedbladet.dk/10dm0473.jpg
Kronprins Frederik ved prisoverrækkelsen i Fredericia i 2010 sammen med Peer Leth.
Foto: Troldtekt

Grøn virksomhed

Begge gange modtog Peer Leth prisen i sin egenskab som adm. direktør for den vestjyske virksomhed Troldtekt, der af først Frederik og senere Mary blev hædret for firmaets særlige indsats inden for grøn omstilling.

Troldtekt producerer bæredygtige akustikplader til byggebranchen og har fokus på både sunde materialer og genbrug.

Læs mere om: