26. sep. 2022
Af Marianne Singer
Pudsigt sammentræf: Se hvem der overrakte blomster til kronprinsesse Mary i New York
Kronprinsesse Mary i New York i sidste uge.
Foto: Martin Høien
Kronprinsesse Mary fik i New York overrakt en fin buket af en sød blomsterpige, der er i familie med en af prins Joachims nære venner.
Kronprinsesse Mary fik overrakt en flot buket af seks-årige Feodora, da hun ankom til sit første punkt i et travlt program i New York i sidste uge.
Foto: Martin Høien
Således skulle kronprinsesse Mary som det første deltage i arrangementet "Global Plastics Treaty Business Coalition" arrangeret af WWF Verdensnaturfonden og Ellen MacArthur Foundation i Scandinavia House, der handlede om bekæmpelse af plastikforurening.
Fætter til prins Joachims ven
Et pudsigt sammentræf er, at Feodora er datter af den danske FN-diplomat Rinie Siesby og hendes mand, Valdemar Siesby, der er fætter til Oscar Davidsen Siesby, en nær ven af prins Joachim.
Valdemar med datteren Feodora, der havde både blomster og en flot tegning, hun havde lavet i skolen, klar til den kongelige gæst.
Foto: Martin Høien
Oscar og prins Joachim ved Copenhagen Historic Grand Prix i København tidligere i år.
Foto: Morten Thøgersen
Oscars hustru Britt Siesbye er tidligere sekretær og hofdame til prinsesse Marie og samtidig en god veninde.
Foto: Aller Media