10. sep. 2025
Af Marianne Singer

Så anderledes gjorde dronning Mary det sidst: Stor forandring på 14 år

Dronning Mary har to gange døbt Svitzer skibe, på vidt forkselig måde og i forskellige rammer.
Dronning Mary navngav tirsdag Svitzers første elektriske slæbebåd. Også for 14 år siden navngav hun en båd for virksomheden, men dengang var det hele meget anderledes.

Det var en yderst veloplagt dronning Mary, der tirsdag navngav Danmarks og Svitzers første elektriske slæbebåd, der fik navnet Svitzer Ingrid, i Nordhavn i et blæsende København.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-10/_HAN0167.jpg
Dronning Mary på den miljøvenlige slæbebåd, hun navngav tirsdag.
Foto: Hanne Juul

Også for 14 år siden, i 2011, navngav dronning Mary et Svitzer skib, der dengang fik navnet Svitzer Marysville.

Det var dog på flere måder helt anderledes end tirsdagens dåb - dengang var båden ikke elektrisk og dermed mere miljøvenlig, dronningen var stadig kronprinsesse, daværende kronprins Frederik var også med, og så foregik det i dronning Marys fødeland, i den australske by Melbourne.

Også måden dronningen dengang døbte skibet var anderledes, i det hun selv kastede champagneflasken mod skibet, mens det tirsdag foregik med et tryk på en knap.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-10/_HJP9417.jpg
Dronning Mary navngav den elektrisk slæbebåd med et tryk på en rød knap, der sendte flasken afsted mod skibet og dermed døbte den.
Foto: Hanne Juul

Se billederne fra skibsdåben med dronning Mary og kong Frederik i 2011 øverst i artiklen

Abonnement på BILLED-BLADET

Den nye slæbebåd fra Svitzer har et batteri svarende til 23 moderne elektriske biler og kan klare de fleste opgaver ved at brug af el, hvilket reducerer den årlige CO2 udledning med 600 til 900 ton sammenlignet med de nuværende slæbebåde, der opererer i Øresund.

Mere om: