5. aug. 2025
Af Sofie Nymand

Så blev det afsløret: Grev Nikolai til eksklusiv middag med Benedikte Thoustrup

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup
Foto: Lars H. Laursen
Det fashionable par var inviteret til middag mellem romerske skulpturer og marmorsøjler. Og her så vi for første gang Nikolai under modeugen.

Da Benedikte Thoustrup ankom alene til modeugens første show, kunne hun afsløre, at grev Nikolai senere ville slutte sig til hende. Hvor og hvornår var uvist, men senere på dagen fik vi syn for sagen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Mandag aften deltog de begge i et eksklusivt arrangement på glyptoteket, hvor flere fashionable personligheder var inviteret til middag mellem romerske statuer og marmorsøjler.

Det kan man se på Instagram, hvor både Royal Copenhagen og Vogue Scandinavia har delt billeder fra aften i story.

Det var Royal Copenhagen, som i samarbejde med modemagasinet Vogue Scandinavia, var værter. Og det kom naturligvis til udtryk i borddækningen, hvor musselmalet stel prydede de runde borde. Mens stel og dug var i blå nuancer, var borddekorationen godt grønt fra køkkenhaven, og der var pyntet med blandt andet løg og romanesco, men også store grønne vindrueklaser til at matche auraen af romersk oldtid.

Og det var ikke kun bordene, som var ”godt klædt på”. Det modebevidste par, grev Nikolai og Benedikte Thoustrup, var også klædt til anledningen. Mens grev Nikolai var i jakkesæt, bar Benedikte en aftenkjole med sort langt skørt og lys top.

Copenhagen Fashion Week blev kickstartet mandag og kører til og med 8. august.

Mere om: