Så er prins Richards bisættelse i gang

Kronprinsesse Mary, kronprins Frederik, prinsesse Marie og prins Henrik ved ankomsten til kirken i Berleburg.

Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Den danske kongelige familie ankom i samlet flok til prins Richards bisættelse i Evangelische Stadtkirche.

Tirsdag, 21. marts 2017 - af Pia Meisner

400 gæster er nu på plads i Evangelische Stadtkirche i Bad Berleburg, hvor prins Richards bisættelse finder sted.

Den danske kongelige familie ankom som nogle af de sidste til kirken.

Ankom i samlet flok

Dronning Margrethe og prins Henrik er naturligvis med til bisættelsen, og det samme er kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie.

Alle kom klædt i mørkt - herrerne i jacket eller jakkesæt og damerne i sorte dragter og elegante hatte.

Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet

Det forventes, at mindehøjtideligheden i kirken varer omkring halvanden time.

Du kan se med, når gæsterne forlader kirken på vores facebookside BILLED-BLADET online fra kl. ca. 15.00.

 

 

Prins Henrik