Så flot er der pyntet op til prinsesse Isabellas konfirmation
Solen viste sig fra sin bedste side, da gæsterne begyndte at ankomme til Fredensborg for at deltage i prinsesse Isabellas konfirmation.
Da prinsessen selv ankom med sin familie, var hun ét stort smil, og farmor dronning Margrethe stod klar til at tage imod på slotstrappen.
I Fredensborg Slotskirke var der smukt pyntet op til konfirmationen, og der var tænkt over hver en detalje, hvad angår blomsterdekoration.
De smukke billeder af pynten i Fredensborg Slotskirke, har kongehuset delt på Instagram.
”Fredensborg Slotskirke er i anledningen af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabellas konfirmation i dag prydet med blomsterdekorationer, der frembringer forårsfornemmelser med pastelnuancer af lyslilla, rosa og creme.
Blomsterdekorationerne består af blomsterarterne Hortensia, Pæon, Lathyrus og Ranunkel samt Orkidésorten Phalaenopsis, som er holdt i en okkerrød farve i tråd med søjlerne i Fredensborg Slotskirke.
I blomsterudsmykningen er der anvendt hortensiasorten ”Princess of Passion”, som Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen i sin egenskab af protektor for Odense Blomsterfestival døbte i 2019,” Skriver de på Instagram.
Se den smukke pynt herunder.