Så hyggeligt: Prinsesse Benedikte omgivet af sine nærmeste medarbejdere hjemme i palæet

En veloplagt prinsesse Benedikte modtag med stor glæde onsdag formiddag børn fra Grønland i forbindelse med venskabsbysamarbejdet mellem Gentofte og Tasiilaq.
I Christian VIII's Palæ på Amalienborg, hvor besøget foregik, var prinsesse Benedikte også omgivet af sit faste personale, som det er tradition ved dette arrangement.
Måske også fordi det foregår i samme palæ, hvor hun bor, og det derfor er naturligt at have sit personale med til at hjælpe.
Udover prinsessens hofdame Mette Ahlefeldt-Laurvig, der altid er med på job, deltog også Oberst og kammerherre Tommy M. Paulsen, prinsesse Benediktes privatsekretær.


Poul-Erik Larsen, hushovmester, og Charlotte Overgaard, der som kammerjomfru normalt hjælper til med blandt andet påklædningen var også med.
