
Læs også
Se videoen: Prinsesse Benedikte har søde gæster på besøg i palæet
Onsdag fik prinsesse Benedikte besøg af børn fra Grønland i forbindelse med venskabsbysamarbejdet mellem Gentofte og Tasiilaq.
Det var tydeligt, at hun havde glædet sig til besøget. Der var nemlig stillet fint op til børnenes ankomst med både slik, frugt og juice.
Herudover gav prinsessen også børnene små notesbøger med fint tryk af den danske krone.
Arrangementet foregik på Christian VIII's Palæ på Amalienborg, nærmere beskrevet Havesalen.
Prinsesse Benedikte delte dog ikke kun gaver ud, men hun var også heldig at modtage flere gaver, som var taget med direkte fra Grønland.
Det skabte flere søde øjeblikke mellem børnene og prinsessen, når hun lige skulle regne ud, hvad alt var.
Se, hvilke gaver hun modtog, i videoen øverst i artiklen.