7. jun. 2021
Af Lene Skriver Bak

Sådan fejrer kongehuset prins Joachim på fødselsdagen

Prins Joachim og prinsesse Marie.
Prins Joachim og prinsesse Marie.
Arkivfoto: Birger Storm
Det danske kongehus har naturligvis markeret prins Joachims fødselsdag.

Prins Joachim fylder mandag 52 år.

Det har det danske kongehus naturligvis markeret, selv om prinsen opholder sig i Frankrig og derfor ikke kan fejre fødselsdag med sin mor, dronning Margrethe, eller sin bror, kronprins Frederik, og hans familie.

Prins Joachims fødselsdag er blevet markeret med et opslag på kongehusets instagramprofil.

Billedet, der er taget af fotograf Steen Brogaard, viser en seriøst og flot prins i midnatsblåt jakkesæt med et markant, rødt slips.

Opslaget har fået mange reaktioner fra danskerne, der skriver tillykke og sender flag, blomster og glade smileys til prinsen.

Blandt kommentarerne finder man også hilsner fra stjerner som Andrea Elisabeth Rudolph, der skriver stort tillykke efterfulgt af et lille dannebrogsflag, og skuespillerinden Ellen Hillingsø, der har sendt et rødt hjerte til fødselaren.

Ellen Hillingsø har kendt prins Joachim hele livet, da hendes mor, Birgitta, og dronning Margrethe er nære veninder.

Læs mere om: