24. jun. 2024
Af Christinna Braun

Sådan ser det ud: Fredensborg Slot er nu prydet med kong Frederiks monogram

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kong Frederiks monogram pryder nu skilderhusene på Fredensborg Slot.

Da kong Frederik tiltrådte som Danmarks nye regent den 14. januar, blev hans nye monogram også afsløret.

Men selvom monogrammet var klar, skulle der gå lang tid, før dronning Margrethes monogrammer var skiftet ud med kongens rundt omkring i Danmark.

Og det er klart nok, når man tænker på, hvor mange steder monogrammet skulle skiftes ud.

Kongehuset skrev den 14. januar således om kong Frederiks nye monogram:

”Det kongelige navnetræk er fastsat af Hans Majestæt Kongen i Statsrådet den 14. januar 2024. Det kongelige navnetræk, også kaldet monogram, består af to spejlvendte F’er, hvorimellem der er placeret romertallet X (10), det hele kronet af kongekronen. Navnetrækket er valgt af Kongen og er designet og tegnet af kgl. våbenmaler Ronny Skov Andersen med digital bistand fra tegner Stefan Lægaard.

I den kommende tid vil Kongens navnetræk afløse Hendes Majestæt Dronning Margrethes en lang række steder. Det kongelige navnetræk anvendes blandt andet på kongelige reskripter, Livgardens skilderhuse og skulderstropper, på Gardehusarregimentets sabeltasker og valdrap (sadeldækken) og i en lang række andre sammenhænge.

Processen med at udskifte det kongelige navnetræk vil forventeligt strække sig over en længere periode".

Fredensborg Slot prydet med kongens monogram

Nu er turen kommet til Fredensborg Slot, hvor kong Frederiks monogram er kommet på skilderhusene.

Se billederne herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-23/20240618-163025-L-8640x5760ma-%281%29.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-23/20240618-163030-L-8225x5483ma-%281%29.jpg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I foråret var dronning Mary med, da kong Frederiks monogram blev ”afsløret” på de røde porte i Dyrehaven. Man har jo kendt til monogrammet siden tronskiftet, men kongehuset bekræftede over for BILLED-BLADET, at det var første gang, monogrammet blev brugt på denne måde i offentligheden.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-23/20240407-DM-Dronning-Mary-indvier-Jaegersborg-Hegn-0027.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: