12. apr. 2015
Af af Niels Burgos

Sådan var det første møde mellem dronning Margrethe og Mary

I dagens interview med Berlingske er dronningens stolthed over og begejstring for hendes børn, svigerbørn og børnebørn et gennemgående træk.
I dagens interview med Berlingske er dronningens stolthed over og begejstring for hendes børn, svigerbørn og børnebørn et gennemgående træk.
Foto: Niels Henmrik Dam/BILLED-BLADET
I Berlingskes store fødselsdagsinterview med dronning Margrethe fortæller hun om sit første indtryk af sin dengang kommende svigerdatter.

Enhver mor vil formentlig være spændt forud for det første møde med en kommende svigerdatter. Sådan var det utvivlsomt også for dronning Margrethe den første gang, hendes søn, kronprins Frederik, lod hende møde den kvinde, han var blevet forelsket i. I dagens udgave af Berlingske, som bringer et stort interview med majestæten i anledning af hendes 75-års fødselsdag på onsdag, 16.april, røber dronning Margrethe lidt om, hvad der skete ved det første møde med Mary.

Dronningen kan slet ikke skjule sin glæde over, at kronprinsens valg faldt på Mary. Og hun siger i interviewet, at hun er overbevist om, at hendes mor, dronning Ingrid, ville have været lige så begejstret. De to nåede dog aldrig at mødes. Frederik havde kun lige mødt Mary, da dronning Ingrid døde.

Dronning Margrethe fortæller, at hun fornemmede, at Frederik allerede på det tidspunkt var temmelig sikker på, at "det var her, der skulle sættes ind", som dronningen udtrykker det. Efter det allerførste møde mellem Danmarks dronnning og den unge australske Mary Donaldson var dronningen ikke i tvivl: Hun håbede, det ville holde.

- Som man siger: Makronbunden var i orden. Det udtryk brugte min mor ofte, og det var tydeligt, at makronbunden i høj grad var i orden, fortæller dronning Margrethe til Berlingske.

Dronning Margrethe: Jeg er stolt

Herefter bliver dronning Margrethe af Berlingske spurgt, om det er en stolt svigermor, der taler - hvortil hun svarer, at det ER det - og hun er ikke spor ked af at sige, hun er stolt.

- Det kan være, jeg er en rædselsfuld svigermor, men hun er stolt! slår dronning Margrethe fast.

LÆS OGSÅ: Dronningen og kronprinsessens flotte parløb

Dronningen har i øvrigt kun ros til sin kronprinsparret. Hun siger, de kører et "forbilledligt parløb", "har det fantastisk sammen" og er "fremragende forældre". Og kronprinsesse Mary får ekstra topkarakterer for sit arbejde med Mary Fonden og den indsats, hun gør for kvinder, der er udsat for vold.

- Hun gør ting, som jeg aldrig havde kunnet gøre magen til, siger den stolte svigermor.

Læs mere om: