3. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Sætter en stopper for børnenes plan: Kong Frederik og dronning Marys besøg resulterer i aflysning

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Lars H. Laursen
Desværre må en tilbagevendende tradition i år aflyses på grund af statsbesøget i Sverige.

Store kongelige dage nærmer sig.

I næste uge sætter kongeskibet Dannebrog kursen mod Sverige, hvor kong Frederik og dronning Mary indleder deres første statsbesøg.

Dagene vil byde på et spækket program – men mens kongeparrets kalender bugner med aftaler og begivenheder, må andres droppes.

Svensk Damtidning kan berette, at kong Frederiks besøg berører de børn, som bor i Karlskrona i det sydlige Sverige. De må på grund af statsbesøget undvære en tilbagevendende tradition.

Hvert år i maj afholdes ”Piratkoncerten”, hvor Søværnets musikkorps paraderer som pirater, og hvor børnene går med.

Men i år er musikkorpset desværre forhindret – de skal nemlig byde Frederik og Mary velkommen i Stockholm. Og derfor er man nødt til at aflyse koncerten.

– Alle professionelle musikkor deltager i statsbesøg, og desværre er der sammenstød. Vi kan ikke dele os op og være to steder på samme tid. Jeg har forsøgt at finde nye datoer for piratkoncerten, men vi går ind i den mest travle periode lige nu. Det kan desværre ikke løses, siger Joakim Berg, vicedirektør i Søværnets musikkorps, til det svenske medie Sydöstran.

Der er dog ikke noget, der forhindrer, at koncerten vender tilbage næste år. Og måske børnene så i år kan følge musikkorpset under det kongelige besøg.

Kong Frederik og dronning Mary besøger kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt resten af kongefamilie den 6. til den 7. maj.

Læs mere om: