5. jul. 2024
Af Maria Hoang

Sara Biilmann Egede matchede med dronningen: Det var ikke koordineret

Sara Biilmann Egede, Múte Bourup Egede og dronning Mary.
Sara Biilmann Egede, Múte Bourup Egede og dronning Mary.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Gyldne nuancer syntes at være aftenens tema, da kongeparret torsdag aften var til officiel middag i Kulturhuset Katuaq.

Dronning Mary strålede i en kjole i guldbrokade, da hun og kong Frederik torsdag var inviteret til officiel middag af den grønlandske regering, Naalakkersuisut.

Da kongeparret ankom til Kulturhuset Katuaq, modtog Múte Bourup Egede, der er formand for Naalakkersuisut, og hans hustru, Sara Biilmann Egede, kongeparret.

Sara Biilmann Egede var klædt i en smuk slå-om kjole fra Karmamia, og med sin gyldne nuance var den et perfekt match til dronning Marys kjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-05/20240704-221206-L-3634x5451ma_0_0.jpg
Sara Biilmann Egede og dronning Mary hilser på hinanden.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Man skulle nærmest tro, at de to kvinder havde koordineret farver, men det er ikke tilfældet, afslører Sara Biilmann Egede over for BILLED-BLADET:

– Dronningen og jeg havde ikke koordineret, så det var rent tilfældigt, at vi matchede, fortæller hun.

Læs mere om: