
Se alle billederne: Kongeparret blev modtaget med pomp og pragt i Estland
Tirsdag tog kongeparret hul på ugens første statsbesøg, som finder sted i Estland.
Kong Frederik og dronning Mary blev officielt modtaget af Estlands præsident, Alar Karis, og præsidentfrue Sirje Karis.
Modtagelsesceremonien fandt sted på Rådhuspladsen i Tallinn, og derefter deltog kongeparret i en kranselægning ved Monumentet for Frihedskrigen.
Kongeparret tog sig god tid til at hilse på de mange fremmødte, og dronning Mary stillede også op til selfies.
Modtagelsen i Estland markerer begyndelsen på kongeparrets statsbesøg i Estland, som varer indtil i morgen onsdag.

Herefter går turen videre til endnu et statsbesøg – denne gang i Litauen – som ligeledes varer to dage.
I de kommende dage venter der altså både to statsbanketter, to returarrangementer og en masse besøg og møder for kong Frederik og dronning Mary.
Se alle billederne fra kongeparrets modtagelse i den estiske hovedstad i galleriet øverst i artiklen.
BILLED-BLADET er med på hele turen, og du kan løbende følge med i vores liveblog, som du finder herunder:
