1. dec. 2022
Af Marianne Singer

Se bevæget prinsesse Marie på visit i Danmark: Derfor betyder det så meget for mig

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Prinsesse Marie til World AIDS Day 2022.
Journalist: Marianne Singer / Fotograf: Martin Høien
Prinsesse Marie overraskede torsdag eftermiddag travle danskere på juleshopping i det indre København, da hun her på rørende vis mindedes de mange, der er døde af sygdommen aids i Danmark gennem årene.

Prinsesse Marie deltog torsdag eftermiddag som protektor for AIDS-Fondet i en gribende mindestund på Kultorvet i det indre København i forbindelse med World AIDS Day 2022.

I den forbindelse fortalte hun BILLED-BLADET, hvor meget arrangementet betyder for hende, og hvor glad hun er for at være tilbage i Danmark.

Se den rørende video med prinsesse Marie i toppen af artiklen

En fast tradition

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at prinsesse Marie den 1. december tænder et af de 2.000 levende lys, der på symbolsk vis viser, hvor mange mennesker, der er døde af aids i Danmark gennem årene.

Under arrangementet talte prinsesse Marie også med aktivister fra Positivgruppen og medarbejdere fra AIDS-Fondet.

Det hele sluttede på rørende vis med en optræden af operasanger Jens-Christian Wandt, der synger "Dejlig er jorden".

Læs mere om: