
Se billederne af de glimtende smykker: Dronning Mary med gyldne og farverige armbånd

Der blev hverken sparet på smil eller karat, da dronning Mary ankom til Gråsten mandag eftermiddag.
Dronningen og resten af kongefamilien blev budt varmt velkommen på torvet af byrådet og borgmester Eric Lauritzen, der i dagens anledning havde fundet de gyldne kæder frem.
Også dronningen Mary havde fundet guldsmykkerne frem.
På hendes håndled bar dronningen adskillige armbånd i både gyldne og farverige nuancer, hvor flere af dem er fra et af Marys yndlingsmærker Dulong Fine Jewelry.
Det oplyser den royale modeblog UFO No More.
Ifølge modebloggen er et af armbåndene det såkaldte ”Glory Tennis armbånd”, der er i 18 karats guld med diamanter, og som i øvrigt fås til en startpris på 88.000 kroner.
Det gyldne armbånd matchede hun med et farverigt et af slagsen - også fra Dulong. "Grand Piccolo Wild Berry"-armbåndet er navnet, der beskriver farvefusionen af sten, der pryder guldarmbåndet. Dette står til ca. 20.000 kroner.

Derudover bar dronning Mary også en gylden armring med små diamanter.
Om smykkerne er gaver, eller om dronning Mary selv har købt armbåndene og til prisen, vides ikke. Dette betragtes som et privat anliggende.

Udover de glimtende guldsmykker bar dronning Mary også øreringe fra Dulong og sit ur fra Cartier.
Læs mere om dronning Marys look her:
