1. dec. 2018
Af Lene Skriver Bak
SE BILLEDERNE: David Beckham og andre stjerner så prins Nikolai på catwalken
David Beckham var blandt de celebre gæster ved Diors modeshow i Japan, hvor prins Nikolai gik på catwalken.
Prins Nikolai gik modeshow for Dior i Tokyo i Japan.
Blandt de mange tilskuere var verdenstjernen David Beckham, der altså så den unge danske prins gå på catwalken.
Ved sin side havde den tidligere fodboldstjerne fornøjelsen af den amerikanske model Bella Hadid, der vandt titlen som "Årets model" i 2016.
Flere stjerner så prins Nikolai
David Beckham var ikke den eneste stjerne, der var på plads ved catwalken i Tokyo.
Også supermodellen Kate Moss så prins Nikolai i Dior-showet.
Hun havde selskab af sin kæreste, grev Nikolai von Bismarck, der er søn af grev Leopold von Bismarck-Schönhausen og grevinde Debonnaire von Bismarck. Hans tip-oldefar var den berømte tyske kansler Otto von Bismarck.