14. mar. 2021
Af Marianne Singer

Se billederne: De har været Marys hofdamer

Kronprinsesse Mary har gennem årene haft fire stærke, veluddannede og karismatiske hofdamer ved sin side. Om få måneder starter en ny hofdame og privatsekretær hos hende.

Sin første hofdame fik kronprinsesse Mary i 2004, efter at hun var blevet kronprinsesse og skulle til at præsentere kongehuset officielt.

Det var amerikanskfødte lensgrevinde Victoria Bernstorff-Gyldensteen, der blev bedt om at være ved kronprinsessens side, og det forblev hun i to år.

Bor på gods

Sammen med sin mand, lensgreve, kammerherre og hofjægermester Frants Erich Bernstorff-Gyldensteen, bor Victoria på Gyldensteen Gods ved Bogense.

Victoria er født i New Jersey, men opvokset i Californien og har en bachelorgrad i statskundskab og kunsthistorie.

Se de mange dejlige billeder af kronprinsesse Mary sammen med sine hofdamer i galleriet øverst i artiklen

God veninde

Victoria Bernstorff-Gyldensteen blev i 2006 afløst af Caroline Heering, der er gift med Peter Heering, som har kendt kronprins Frederik siden skoleårene.

Efter otte år som kronprinsesse Marys hofdame og privatsekretær stoppede hun i april 2014 og holdt samtidig også op som kronprinsessens særlige rådgiver i Mary Fonden.

Caroline Heering er dog stadig en del af bestyrelsen i Mary Fonden.

I perioden 2007-2014 havde kronprinsesse Mary to hofdamer, Caroline Heering og Tanja Elise Kjærsgaard.

Ny hofdame ansat

Efter Caroline Heering fulgte Tanja Elise Kjærsgaard, der var 35 år, da hun begyndte som hofdame for kronprinsesse Mary i 2007. Hun var på det tidspunkt gift med en af kronprins Frederiks gode venner, jazzbassisten Chris Minh Doky.

Før sin ansættelse i kongehuset i oktober 2007 var hun blandt andet kommunikationsrådgiver for Mærsk Line.

Efter hun stoppede i 2015 fik hun job som kommunikationschef med ansvar for kommunikation og branding hos Maersk Container Industry.

Senest har Christine Pii Hansen været kronprinsesse Marys hofdame.

Hun startede i 2015 og kommer til at være det indtil den 1. september i år, hvor Henriette Ellermann-Kingombe, der kommer fra en stilling som kontorchef i Udenrigsministeriets kontor for Multilateralt Samarbejde og Politik, overtager den fornemme opgave.

https://imgix.billedbladet.dk/privatsekretaer_for_h.k.h._kronprinsessen_1.jpg
Kronprinsesse Marys nye hofdame og privatsekretær Henriette Ellermann-Kingombe.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset

Christine Pii Hansen vender den 1. september 2021 tilbage til Udenrigsministeriet, hvor hun tiltræder stillingen som chef for Udenrigsministeriets kontor for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse.

Læs mere om: