SE BILLEDERNE: De kongelige deler tøjsmag
Vi hylder gerne og ofte kronprinsesse Mary og prinsesse Maries unikke stil herhjemme i Danmark, men det viser sig, at flere andre af Europas prinsesser og dronninger gør dem kunsten efter.
Selv om de kongelige kvinder må formodes at have råd til en bred vifte af kjoler, sker det faktisk ofte, at de vælger tøj i samme stil.
I flere tilfælde kan vi for eksempel se kronprinsesse Marys stilvalg gå igen hos blandt andre dronning Maxima, kronprinsesse Victoria og dronning Letizia.
SE VIDEOEN: Kronprinsesse Mary roser modige grønlændere
Kronprinsesse Mary og Sarah Fergusons designer-kjole
Og kronprinsessens berømte dyblilla Alexander McQueen-kjole, som hun har båret ved flere lejligheder, har man også set hertuginden af York, Sarah Ferguson, klædt i - oven i købet i præcis samme farve.
Og prinsesse Maries valg af gallarober har den svenske prinsesse Madeleine taget til sig - se blandt andet den smukke hvide chiffonkjole med volanter.
Inspirationen går begge veje
Vi kan godt være stolte af, at de danske prinsesser har så god stil, at det inspirerer deres europæiske kolleger.
Det går dog af og til begge veje. Så sent som i august viste kronprinsesse Mary, at hun deler smag med den spanske dronning Letizia, da hun tog en kridhvid blondejakke på over en turkis kjole.
Se de mange eksempler på, at de kongelige deler tøjsmag, i galleriet øverst i artiklen.