5. jul. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen
Se billederne: Dronning Mary fik varm velkomst af glade børn
Dronning Mary besøger fredag formiddag daginstitution i Nuuk
Glade børn og medarbejdere stod klar, da dronning Mary besøgte daginstitution i Nuuk.
Dronning Mary er taget på besøg på daginstitutionen Naasut i Nuuk under kongeparrets officielle besøg i Grønland.
Og det er det en helt særlig grund til.
For daginstitutionen arbejder nemlig med noget, der ligger dronning Marys hjerte meget nært.
På daginstitutionen bruger de nemlig Mary Fondens antimobbeprogram for at bekæmpe mobning og mistrivsel blandt institutionens børn.
Glade medarbejdere og børn stod på rad og række, da dronning Mary ankom. Hun blev budt velkommen og fik en rundvisning.
Herefter stod den blandt andet på bagning af pølsehorn.
Se billederne af dronningens ankomst på daginstitutionen i galleriet øverst i artiklen.