SE BILLEDERNE: Kronprins Frederik overrasker med besøg i Irak

Kronprins Frederik viste endnu engang sin støtte til de danske styrker, da han tilbragte en dag på Al Asad Air Base i det vestlige Irak.
Kronprins Frederik har et tæt forhold til det danske militær, hvor han også selv har gjort tjeneste ved blandt andet den maritime eleiteenhed Frømandskorpset.
 
Derfor var forståelsen for de danske styrker på Al Asad Air Basen i det vestlige Irak uden tvivl stor, da kronprins Frederik var på et hemmeligt besøg på basen for en dag.
 
Ifølge hoffets hjemmeside ankom kronprins Frederik natten til onsdag til Camp Havoc, som er den del af Al Asad Air Base, hvor det danske styrkebidrag hører til.
 
 

Kronprins Frederiks travle program

 
Allerede kort efter solopgang begyndte kronprins Frederik et tætpakket program, som indledtes med morgenmad med de danske soldater efterfulgt af en kort briefing med det formål at opdatere kronprins Frederik om den seneste udvikling i missionsområdet. 
 
Sammen med forsvarschef, general Peter Bartram, besøgte kronprins Frederik herefter samtlige danske enheder, herunder sikringsdelingen, som blandt andet har til opgave at gennemføre adgangskontrol.
 
Kronprins Frederik gav sig undervejs tid til at tale med soldaterne om blandt andet rækkevidden på deres forskellige våben, og hvordan mange timers vagttjeneste påvirker fysisk.
 

Besøgte træningsområder

 
Der blev også tid til at besøge træningsområderne i udkanten af Al Asad, hvor danske og lettiske instruktører gennemfører uddannelse af irakiske enheder i blandt andet gevær og tungt maskingevær.
 
Efter et ophold ved australske specialstyrker, der også befinder sig på Al Asad Air Base, blev Flyvevåbnets radarbidrag besøgt.
 
 
Kronprins Frederik nåede som det sidste også at besøge det dansk-amerikanske felthospital og de resterende danske enheder i Camp Havoc.
 
Det travle program sluttede med et grillarrangement sammen med soldaterne på OIR DANCON Hold 3.
 
Kronprins Frederik har tidligere besøgt udsendte soldater
 
Kronprins Frederik har flere gange tidligere besøgt udsendte danske soldater. 
 
Blandt andet var kronprins Frederik i december 2013 på visit hos de danske soldater i Camp Bastion i det sydlige Afghanistan.
 
De danske udsendte på Al Asad Air Base har det seneste år ydet træning, rådgivning og undervisning af irakiske styrker. 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden