SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary bar smuk, ny diamantbroche
Det er ikke bare tøjet men også tilbehøret, kronprinsesse Mary har styr på, når hun er ude til officielle arrangementer.
Og under førstedagen af det netop veloverståede danske erhvervsfremstød i Sverige imponerede kronprinsesse Mary atter engang med sin gennemførte stil.
En særlig broche
Til de flotte, hvide bukser med tilhørende blazer fra Max Mara bar kronprinsesse Mary en helt særlig broche af smykkededesigner Charlotte Lynggaard.
Smykket er specialdesignet og består af håndsatinerede blade i rødguld og med små diamantbesatte blade i hvidguld.
Fokus på dansk håndværk
Meget passende satte kronprinsesse Mary dermed ekstra fokus på dansk håndværk i særklasse.
Smykket glimtede blandt andet på kronprinsesse Marys blazer, da hun sammen med kronprinsesse Victoria besøgte den danske guldsmed Ole Lynggaards butik i det centrale Stockholm.
Smykkedesigneren Charlotte Lynggaard er datter af Ole Lynggaard.
SE VIDEO: Mary og Victoria strålede til finalefest i Stockholm