SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary i smuk og elegant stil til Frederiks 50-års fest
Kronprins Frederik var den absolutte hovedperson, da han den 26. maj sidste år blev fejret en stor gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af hans 50-års fødselsdag.
Men også kronprinsesse Mary tiltrak sig denne festaften megen opmærksomhed i en glamourøs aftenrobe af danske Lasse Spangenberg.
Stolt kronprins Frederik
Kronprins Frederik så da også stolt ud, da han ankom til middagen sammen med kronprinsesse Mary, der strålede i den pudderfarvede corsagekjole med et væld af flæser, der ligesom resten af kjolen var håndbroderede med blonder, sten og perler.
Til sin kjole bar kronprinsesse Mary den fornemme Elefantordenen, mens håret var sat flot op med det diadem, Mary købte på auktion i 2012.
I ørerne glimtede diamantøreringe, mens kronprinsesse Mary i hånden bar en matchende clutch.