Se billederne: Mary begejstrede i 3 sorte look på en uge
Kronprinsesse Mary er kendt for sin fantastiske stil og skuffede heller ikke på de seneste officielle opgaver, hun har været på.
På alle tre opgaver gjorde hun indtryk i et sort og sofistikeret look.
Ny buksedragt
Først bar hun den 30. september ved Rainbow Awards en elegant ny buksedragt, der, ifølge bloggen Style of Mary, er fra Max Mara.
Den figursyede dragt var super tjekket med slidser i buksebenene og skinnende satindetaljer.
Dertil bar kronprinsessen høje stilletter fra Manolo Blahnik.
Øreringene er fra Jewlscph.
Tiltrak sig alles blikke
Et par dage efter tiltrak kronprinsessen sig alles blikke ved Folketingets åbning i en kort sort jakke pyntet med en broche fra Elise Gug og et Céline bælte.
Dertil bar hun en clutch fra Quidam, flotte slangeskinds-sko fra Gianvito Rossi og en rosa metallic nederdel, der piftede det mørke lidt op.
Øreringene er fra Dulong Fine Jewelry.
Så skøn ud
Sidst men ikke mindst så hun også fantastisk ud onsdag den 7. september, hvor hun var i et smart business-look ved markeringen af FN´s Internationale Pigedag i Nærum.
Under det vigtige besøg var Mary smart i et blazersæt fra Alexander McQueen og bar dertil stiletter fra Gianvito Rossi.
Den fine lange halskæde er fra Ole Lynggaard Copenhagen, mens øreringene er fra Dulong Fine Jewelry.
Se de flotte reportager fra de mange arrangementer med kronprinsessen i det nye nummer af BILLED-BLADET.