14. nov. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Se billederne og videoen: Kronprins Frederik besøgte Hjulmand og Schmeichel før afrejsen til Qatar

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul
For kronprins Frederik er det mega vigtigt at vise det danske herrelandshold i fodbold, at hele Danmark støtter holdet til VM i Qatar. I dag var kronprinsen på besøg hos træner Kasper Hjulmand og hans hold.

Kronprins Frederik skal ikke til Qatar for at støtte det danske herrelandshold i fodbold, men kronprinsen er ægte fan, så han støtter træner Kasper Hjulmand på en anden måde i forbindelse med VM-slutrunden i fodbold, som fløjtes i gang meget snart.

Det har kronprinsen understreget i et opslag på kongehusets officielle Instagram-profil i forbindelse med, at han var på besøg hos Hjulmand, Kasper Schmeichel og de andre fodboldstjerner lige inden deres afrejse til VM i Qatar.

Kronprins Frederik støtter Hjulmands hold hjemmefra

- Som jeg flere gange har understreget, har landsholdet min fulde støtte, uanset hvor i verden de spiller, denne gang glæder jeg mig til at heppe på holdet hjemmefra, og jeg ønsker Kasper Hjulmand og hans trup alt muligt held og lykke, lyder det fra kronprins Frederik, som altså i dag var på besøg i den danske landsholdslejr

- Holdet står skarpt, humøret er højt, og man behøver ikke bære rød-hvide briller for at have store forventninger til et dansk landshold, der er velspillende, har et fantastisk sammenhold, og hungrer efter at følge op på EM-succesen fra forrige sommer, kommer det fra Frederik, som runder sin hilsen af med:

Kom så Danmark!

Læs mere om: