13. sep. 2023
Af Sofie Nymand

Se billederne: Prinsesse Benedikte inviterede skolebørn til komsammen på slottet

Prinsesse Benedikte
Benedikte holder fast i en årelang tradition og inviterede til en lille komsammen på Amalienborg.

Onsdag bød på besøg i børnehøjde, da prinsesse Benedikte inviterede en række skoleelever til komsammen på slottet.

Det er en mangeårig tradition, at grønlandske børn fra Tasiilaq er på en uges udveksling i Gentofte i september, og hvert år samler prinsessen dem alle sammen til hygge på Amalienborg.

På billederne fra dagen kan man se, at børnene optrådte med musikalske indslag og gav prinsesse Benedikte en gave.

Som tak diskede Benedikte op med slik, juice, frugt og chokolade, hvilket ser ud til at have været et stort hit hos de små.

Ifølge kongehuset begyndte traditionen med at invitere i sin tid, da prinsessen var protektor for den nu nedlagte Gentofte Grønlands Komité.

Læs mere om: