Se billederne: Så flot var der pyntet til kongelig middag i Kulturhuset Katuaq i Nuuk
Et af højdepunkterne på kong Frederik og dronning Marys officielle besøg i Grønland denne sommer må uden tvivl være torsdagens stemningsfulde middag i Kulturhuset Katuaq i Nuuk.
Kl. 18.30 lokal tid løb middagen af stablen, men inden da var der gået mange forberedelser forud for det kongelige kalas.
De flotte borde var dækket med lyst service, og sammen med grønne lys og sommerlig bordpynt i form af spæde kviste med lysegrønne blade, udgjorde det en meget smuk og stilfuld opdækning.
Kong Frederik og dronning Mary fik sammen med de omkring 200 gæster serveret både lam og torsk, og desserten var inspireret af en tropisk klassiker.
Læs mere om festlighederne i artiklerne herunder og se flere billeder af de flotte borde i galleriet øverst i artiklen.