SE BILLEDET: Kronprinsesse Mary i trendy dansk design

kronprinsesse mary

Kronprinsesse Mary. 

Foto: Thomas Laursen

Under Odense Blomsterfestival bar kronprinsesse Mary en skøn, blomstret kjole kreeret af et nyt dansk brand.

Lørdag, 17. august 2019 - af Marianne Singer

Der var som altid stil over kronprinsesse Mary, da hun som protektor åbnede årets blomsterfestival i Odense. 

I anledning af den festlige dag havde kronprinsesse Mary valgt at bære en helt særlig kjole i florlet materiale prydet med blomster i rosa og gyldne nuancer og vidde i skørtet. 

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Lanceret sidste år

Kjolen, som kronprinsesse Mary var så smuk i, er kreeret af det nye danske mærke Rotate Birger Christensen, der blev officielt lanceret under sidste års Copenhagen Fashion Week. 

Rotate Birger Christensen er designet af influencer-duoen Jeanette Friis Madsen og Thora Valdimars i samarbejde med Birger Christensen. 

Vild med dansk design

Brandet er, ifølge Fashion Forum, tidligere i år blevet fremhævet af det amerikanske medie Forbes, som et af de 13 nye internationale brands, man som modeinteresseret skal holde øje med i 2019. 

Kronprinsesse Mary viser sig jævnligt i dansk design og støtter både op om etablerede og mere ukendte navne.  

Kronprinsesse Mary i Rotate Birger Christensen:

Foto: Thomas Laursen