24. jun. 2018
Af Pernille Moe
SE BILLEDET: Prins Nikolai åbnede modeshow i Paris
Prins Nikolai
Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Prins Nikolai fik det ærefulde hverv lørdag at åbne modegiganten Diors modeshow under modeugen i Paris.
De røde og hvide farver var flot repræsenteret, da modegiganten Dior lørdag holdt show ved modeugen i Paris.
Første model på gulvet var nemlig prins Nikolai, der havde fået det ærefulde hverv at åbne showet.
Stor betydning for designeren
Iført en dobbeltradet blazer, lyse løstsiddende bukser og en ørering i øret indtog den danske prins catwalken til stor glæde for særligt designeren selv.
På sin Instagram har Diors herretøjsdesigner, Kim Jones, delt et billede af prins Nikolai og forklaret, hvorfor det havde stor personlig betydning for ham.
"Første look for Dior. Prins Nikolai af Danmark! En for min mor, som var dansk. RIP".
Prins Nikolai, som debuterede på catwalken i vinter, ses her på catwalken til Diors show:
Prins Nikolai
Foto: All Over Press